Kort vejledning

Udgivet

8. juli 2024

Oprette et dokument

En ny Jupyter notebook kan oprettes ved at lave en ny fil med filendelsen .ipynb eller i kommandolinjen (F1 på Windows) bruge kommandoen Create: New Jupyter Notebook.

Tekstblokke

Tekstblokke formateres vha. markdown. Bemærk at der skal være en tom linje mellem to linjer for at starte en ny paragraf.

Matematik noteres pænt vha. TeX. Oversigt over matematisk notation kan ses på Wikiwooks: LaTeX eller i PDF: LaTeX Math for Undergrads.

Ved matematik på samme linje hvor der bruges $ kan Quarto have problemer hvis der er mellemrum imellem $ og matematikken.

Skriv derfor $f(x) = 3$ i stedet for $ f(x) = 3 $.

Billeder (fx opgavetekst eller figurer) kan kopieres direkte ind fra udklipsholder.

På windows kan ctrl + enter bruges til at eksekvere en blok og alt + enter kan bruges til at eksekvere og lave en ny blok.

Når en celle er valgt, men ikke aktiv kan der skiftes fra tekst til kode vha. y og omvendt vha. m.

Kodeblokke

I første kodeblok skal gym-cas biblioteket importeres vha. from gym_cas import *. Derefter kan alle små bogstaver, såsom x og y, bruges til matematiske symboler. Funktioner kan defineres vha. def.

from gym_cas import *
def f(x):
    return 2*x + 3
f(x)

Bemærk at for at opløfte i potens bruges **, så \(x^2\) skrives altså x**2.

Sidste linje der skrives i en kodeblok bliver automatisk vist når kodeblokken eksekveres. Hvis der er problemer med dette, så genstart din computer og prøv igen.

Generer PDF

For at få en PDF bruges Quarto. I menubaren øverst vælges “Preview Format” under de tre prikker ... og derefter PDF. Det tager normalt et par sekunder, men tager ekstra lang tid første gang der genereres en PDF.

Efter en PDF er genereret første gang vil Quarto være i preview mode hvor ændringer i filen automatisk vil generere en ny PDF. For at slå det fra igen kan terminalen med “Watching files for changes” stoppes ved at trykke på ikonet med en skraldespand.

Sideopsætning

Sideopsætning kan opstilles i en tekstblok i toppen af en notebook som beskrevet her.

Alternativ kan der laves en _quarto.yml med indstillinger der gælder alle filer og undermapper, se evt. skabelon herunder. Indstillinger i enkelte filer vil overskrive disse indstillinger.

Følgende kan bruges som skabelon til _quarto.yml for matematikopgaver. Udskift “Venstre”, “Midt” og “Højre” med hvad du vil have til at stå i sidehovedet. Dags dato kan indsættes ved at skrive \today.

lang: da
format:
    pdf:
        papersize: "a4"
        geometry:
            - top=2.5cm
            - bottom=2.5cm
            - left=2cm
            - right=2cm
        documentclass: "article"
        include-in-header:
            text: |
                \usepackage{icomma}
                \usepackage{lastpage}
                \usepackage{fancyhdr}
                \pagestyle{fancy}
                \fancyhf{} 
                \lhead{ Venstre }
                \chead{ Midt }
                \rhead{ Højre }
                \cfoot{Side \thepage\ af \pageref*{LastPage}}
        include-before-body:
            text: |
                \thispagestyle{fancy}

Flere vejledninger

Videoer

Forskelle fra denne vejledning er noteret under hver video.

  • Jupyter Notebooks in VS Code Walkthrough
    • Forskelle i følgende sektioner der alle bare kan springes over:
      • Notebook setup
      • Source control
      • Exporting the Notebook
  • Introduction to SymPy - SymPy Tutorial 01 og evt. resten af den tilhørende afspilningsliste
    • Forskelle i følgende sektioner:
      • Installation: Anbefaler anaconda (kan bare springes over)
      • Starting with SymPy: Sympy importeres anderledes hvilket gør at der skrives sp. foran alle matematikfunktioner. (Bliver også forklaret i videoen.)
    • I afspilningslisten er de største forskelle stadig hvordan SymPy importeres og at alle små bogstaver automatisk opfattes som symboler når der bruges from gym_cas import *.
Tilbage til toppen